Søndag sluttede OL 2024 med en spektakulær afslutningsceremoni i Paris. Mens fokus nu skifter til Los Angeles, som skal være værtsby for OL i 2028, begynder allerede nu flere forberedelser og justeringer for de kommende lege. Los Angeles, der sidst var værtsby for OL i 1984, er nu i fuld gang med at planlægge de næste lege.
Flere sportsgrene er allerede blevet fjernet fra programmet, hvilket betyder, at vi ikke vil se dem under næste OL. Men det betyder ikke, at programmet bliver mindre spændende – erstatninger for de fjernede sportsgrene er allerede blevet offentliggjort, og de lover at bringe nye dimensioner til legene i 2028.
Det skriver Sportbible
Læs også
Mathias Gidsel sætter ord på detalje fra OL-finalen: "Der var jeg lidt dum"
Nye discipliner på programmet
Alle de traditionelle olympiske discipliner som: gymnastik, svømning og atletik vil fortsat være en del af programmet i Los Angeles 2028. Dog har der allerede været ændringer i det sportslige program, og en af de sportsgrene, som fik sin debut ved OL i Paris 2024, er blevet fjernet lige så hurtigt, som den kom.
Breakdance, som fik sin første olympiske optræden i Paris, vil ikke være en del af programmet i Los Angeles. Dette kom som en skuffelse for mange breakdance-fans, der blandt andet så med da den australske breakdanser Rachael Gun, også kendt som Raygun optrådte. Hendes alternative moves som "Sprinkleren" og "Kænguruhop" skabte stor debat på sociale medier, selvom hun ikke vandt nogen medalje eller point. Breakdance-fans håber dog, at disciplinen vender tilbage i 2032, hvor OL skal afholdes i Brisbane, Australien.
Beslutningen om at fjerne breakdance blev faktisk truffet før OL i Paris begyndte, hvilket ifølge Rachael var skuffende: "Det var måske lidt for tidligt. Gad vide, om de ærgrer sig over det nu? Breaking er helt klart atletisk og kræver et højt niveau af dedikation. Det giver virkelig et nyt niveau af spænding." udtalte hun.
Selvom breakdance forsvinder fra OL-programmet, er der andre sportsgrene, som vender tilbage eller debuterer i Los Angeles 2028. Cricket vender tilbage efter 128 års fravær og vil blive spillet i et Twenty20-format. Derudover vender baseball, softball og lacrosse også tilbage, mens flag football og squash får deres debut.
Endnu en ændring i programmet er, at tidligere valgfrie discipliner som skateboarding og speed climbing nu bliver permanente OL-discipliner, hvilket giver et nyt og spændende perspektiv på de kommende lege.
Læs også
2024-08-13T07:43:00Z dg43tfdfdgfd