DERFOR FORLADER ADRIAN NEWEY RED BULL

Det er ikke gået nogens næse forbi, at Adrian Newey, som er manden bag Red Bulls succesbil, har besluttet sig for at forlade teamet i 2025.

Ifølge medier har Newey fået nok af interne stridigheder og er utilfreds med, at han bliver presset med projektet omkring Red Bulls RB17-hyperbil.

Sådan skriver Ekstra Bladet.

Læs også

Red Bull reagerer på Audis vanvittige tilbud til Carlos Sainz

Efter glædeligt nyt til danske Formel 1-fans: Nu reagerer Kevin Magnussen

Den pludselige afgang kommer på et tidspunkt, hvor Max Verstappen fortsat dominerer Formel 1-scenen, hvilket viser, at selv interne stridigheder ikke har bremset teamets præstationer på banen.

Neweys exit er, som tidligere nævnt, planlagt til starten af 2025, og hvis han skulle vælge at skifte til en konkurrent, kunne han teoretisk set nå at kunne påvirke det nye holds 2026-bil, som skal leve op til nye krav.

Teamchef Christian Horner har forsøgt at nedtone Neweys betydning ved at påpege, at teamets struktur er ændret, og sammenlignede situationen med Manchester Uniteds fortsatte succes efter Eric Cantonas exit.

Men Neweys hustru, Amanda, var hurtig til at afvise Horners sammenligning som "pladder" på sociale medier.

En anonym teamchef har udtrykt bekymring over situationen hos Red Bull:

"Det ville være en absolut katastrofe for Red Bull, hvis Adrian forlod teamet tidligt til fordel for en rival." Den kommentar understreger, at man ikke skal tage fejl af Neweys kvaliteter.

Med teknikerguruens kommende afgang står Red Bull over for en udfordring. Det bliver spændende at se, om holdet med Verstappen i spidsen kan fortsætte med at være overlegne.

Læs også

Adrian Newey er færdig i Red Bull: Tyder på, at noget er under opsejling

Kevin Magnussens tidligere chef Günther Steiner sagsøger Formel 1-hold

2024-05-03T06:42:26Z dg43tfdfdgfd