DISSE TRE SPILLERE FåR FLERE PENGE FRA SPONSORER END CRISTIANO RONALDO

Hvis du følger bare det mindste med i fodbold, ved du også, at de største stjerner tjener kassen.

Én ting er, at de har kontrakter, der indbringer dem mange millioner kroner, men derudover må man bestemt heller ikke undervurdere de sponsorkontrakter, de har.

Ifølge oplysninger fra Football Leaks tjener Cristiano Ronaldo for eksempel 17 millioner euro (cirka 127 millioner kroner, red.) om året gennem sin kontrakt med Nike.

Den lukrative aftale strækker sig frem til 2026 og dækker desuden over en bonus på 4 millioner euro, hvis Ronaldo vinder individuelle priser, herunder Ballon d'Or.

Selvom det lyder vildt, så er Ronaldo slet ikke den, der har den bedste aftale.

Læs også

Pengene ruller ind: Så mange penge har hver landsholdsspiller tjent ved EM

Den 39-årige portugiser ligger nemlig på fjerdepladsen på listen over de spillere, der har de bedste sponsoraftaler.

Neymar ligger nummer ét på listen med en imponerende årlig indkomst på 26 millioner (omtrent 193 millioner kroner, red) euro fra Puma.

Erling Haaland får med 23 millioner euro fra Nike, mens Lionel Messi får 20 millioner euro fra Adidas.

Lige bag Ronaldo - på femtepladsen - finder vi Kylian Mbappé, som hiver 16 millioner euro fra Nikes budget hvert år.

Som om det ikke var nok, så tjener de professionelle atleter også oftest penge andre steder.

For eksempel er Ronaldo også en dominerende skikkelse på sociale medier.

Med cirka 632 millioner følgere på Instagram er hans profil den næsten mest fulgte på platformen - kun overgået af Instagrams officielle konto.

Ifølge Football's Finest tjener Ronaldo omkring 13 millioner kroner for hvert sponsoreret indlæg, han laver.

Ronaldos evne til at tiltrække og fastholde store sponsorater, kombineret med hans enorme tilstedeværelse på sociale medier, cementerer hans status som en af verdens mest indflydelsesrige atleter.

Hans økonomiske succes uden for banen matcher hans præstationer på banen, hvor han fortsætter med at imponere både fans og sponsorer.

Læs også

De fortsatte med at udeblive: EM-mysterium i Danmarks gruppe er kun sket én gang før

2024-06-28T05:51:14Z dg43tfdfdgfd