EKSPERT MED TRIST FORUDSIGELSE FOR CAROLINE WOZNIACKI

Holger Rune og Clara Tauson var de første danske spillere, der kvalificerede sig til OL i Paris. De er dog ikke ene om dette, da Caroline Wozniacki også har sikret sig en plads til De Olympiske Lege.

Der er naturligvis god grund til at glæde sig over dette som dansk tennisfan. Ifølge DR Sportens tennisreporter, Kresten Mosbæk, skal man dog ikke forvente sig for meget af den 33-årige tennisstjerne.

Læs også

Holger Runes urkollektion trækker overskrifter: Så meget er den værd

Wimbledon træffer stor beslutning, og tennisspillerne kan ikke tro det

Hun har selv meldt ud, at et af hendes store mål med comebacket var at vinde en OL-medalje. Hvis man spørger Mosbæk, er der dog ikke noget, der peger i retning af, at hun får succes med dette.

Selvom hun selv har givet udtryk for, at hun er tilfreds med sit comeback, har hun ikke haft sit bedste forår. Det har betydet, at hun i skrivende stund ligger nummer 117 på verdensranglisten.

Denne plads er ikke nok til at give hende en billet til OL. Derfor har hun kvalificeret sig på en anden måde. Hun har nemlig fået en af kun to pladser, der gives til spillere, der tidligere har vundet en Grand Slam-titel eller en OL-guldmedalje.

Mosbæk har ikke lagt skjul på, at han ikke ser hendes ambition om at vinde en OL-medalje som værende realistisk.

"Jeg synes ikke, det er forkert at sige, at Wozniacki kommer til at placere sig helt i bunden af spillere, der er med i turneringen. Og det gør jeg både på grund af den form, hun har udvist, og at underlaget er grus," sagde han til DR Sporten.

"Hun er bestemt ikke en af favoritterne til den her turnering, og der skal ske mirakler, hvis hun skal vinde en medalje i Paris."

Læs også

Brutal melding til Novak Djokovic: Det ser ikke godt ud

Casper Ruud accepterer Holger Runes udfordring - men kun på én betingelse

2024-06-16T07:36:33Z dg43tfdfdgfd