INGEN HAR FøR GJORT DET, JONAS VINGEGAARD GJORDE I GåR

Lørdag lød det længe ventede startskud til årets Tour de France i Firenze.

Den dobbelte forsvarende mester Jonas Vingegaard skal igen kæmpe mod Pogacar og de andre klassementsryttere, og en klassementskamp blev tilskuerne faktisk allerede forkælet med på 2. etape søndag.

Læs også

Efter længere tids stilhed: Nu er der nyt fra Lene Beier

Etape to af Tour de France præsenterede nemlig dramatik på den ikoniske San Luca-stigning.

Med en gennemsnitlig stigningsprocent på 10,6 over 1,9 kilometer er San Luca kendt for at udfordre selv de mest erfarne cykelryttere på trods af, at det er en kort stigning.

På stigningen blev der kørt hårdt tempo fra UAE, og mod de sidste meter af stigningen angreb den slovenske stjerne Pogacar med en eksplosiv acceleration.

Vingegaard formåede at fange Pogacars hjul og følge hans tempo op ad stigningen, hvilket i sig selv var en bedrift.

Men det var ikke det eneste, der gjorde danskerens præstation bemærkelsesværdig. Ifølge Tour de France satte Vingegaard rekord på San Luca-stigningen med en tid på 5:05, hvilket er hurtigere end den tidligere rekord sat af rytterne Simon Yates og Michael Woods i 2023.

Den officielle Tour de France-profil kommenterede på det sociale medie X: "Han var den eneste, der kunne følge Tadej Pogacars angreb. Da han (Vingegaard, red.) startede stigningen længere bagud, satte han endda den bedste tid på stigningen."

Selvom Vingegaard og Pogacar krydsede målstregen sammen og dermed har samme tid i klassementet, overtog Pogacar den gule trøje på grund af bedre etapeplaceringer.

Læs også

Ulf Pilgaard taler ud om helbredet: "Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg har..."

Grevinde Alexandra taler ud om utroskab: Skete midt i hendes mors død

2024-07-01T06:29:54Z dg43tfdfdgfd