MANCHESTER UNITED HAR TRUFFET BESLUTNING OM ERIK TEN HAG

Der har været en lang række rygter om, at Erik ten Hag skulle fyres efter en sæson, der bestemt ikke har været tilfredsstillende for Manchester United.

Ganske vist formåede den hollandske træner at redde lidt med en FA Cup-sejr sidst på sæsonen. Mange mener dog ikke, at det vejer op for, hvordan resten af sæsonen har været.

Læs også

Kasper Schmeichel får sendt helt særlig ting til Tyskland til EM

Morten Hjulmand er på radaren i Premier League

Derfor har De Røde Djævle været nødt til at træffe en stor beslutning om Ten Hag. Den beslutning er nu blevet truffet, og det er sandsynligvis en stor overraskelse for mange.

Ifølge det anerkendte medie The Athletic har United besluttet, at de ikke vil fyre Ten Hag. Ikke nok med, at han får en sæson mere, så er de også åbne for at forhandle om en mulig kontraktforlængelse.

Mediet mener at vide, at medejer Sir Jim Ratcliffe og hans hold er kommet frem til, at det er bedst at fortsætte med Ten Hag som træner. De har brugt lang tid på at undersøge det, og nu har de ifølge The Athletic endelig truffet en beslutning.

Hans nuværende kontrakt med United løber frem til juni næste år. I denne kontrakt er der også en option, der gør det muligt for den engelske klub at forlænge med yderligere et år.

Fokus vil være at forhandle om, hvordan det skal se ud, hvis han skal have forlænget sin kontrakt. Derfor kan det ende med, at den bliver forlænget med mere end et år.

Den hollandske træner havde stor succes i Ajax, inden han blev hentet til Old Trafford, hvor han har været siden 2022. Derfor var der også store forventninger til ham, men de fleste vil mene, at de ikke er blevet indfriet endnu.

Læs også

Christian Eriksen om potentielt skifte: Det kommer ikke til at ske

Kasper Hjulmand fik bekymrende nyt: De har lovet det

2024-06-12T07:36:00Z dg43tfdfdgfd