MANCHESTER UNITED VIL BRUGE RASMUS HøJLUND I OVERRASKENDE BYTTEHANDEL

Manchester United betalte omkring 550 millioner kroner for at hente Rasmus Højlund forud for denne sæson. Han blev hentet med henblik på at skulle være deres nye stjerneangriber, som skulle løse de offensive problemer i klubben.

Selvom han har vist glimt af sit store talent, har det været svært for ham for alvor at slå igen. Ganske vist har både spillere og eksperter vurderet, at han ikke er blevet serviceret godt nok af sine holdkammerater, men det ændrer ikke på, at han også har fået kritik.

Læs også

Jude Bellingham fik kritik for kontroversiel jubelscene: Nu tager han den i forsvar

Pierre-Emile Højbjergs kædes sammen med storklub: Nu sætter han ord på rygterne

Nu lyder det, at han måske har spillet sin første og eneste sæson i Manchester United. I hvert fald er der forlydender om, at De Røde Djævle overvejer at bruge ham i en byttehandel denne sommer.

Konkret skulle der være tale om en potentiel byttehandel, der vil sende Victor Osimhen til Old Trafford. Der er en klar forventning om, at han bliver solgt denne sommer, hvilket blev bekræftet tidligere i år af Napoli-præsidenten Aurelio De Laurentiis.

Ifølge det italienske medie La Repubblica har United et godt øje til Osimhen. Derfor vil Erik ten Hag og co. gerne hente ham til Premier League, og tilsyneladende vil de forsøge at gøre dette ved at tilbyde Højlund i bytte for ham.

En sådan handel kan dog blive svær at gennemføre. Én ting er, at Højlund selv skal acceptere det, hvilket ikke virker sandsynligt. Noget helt andet er, at den danske angriber ikke er blandt de foretrukne kandidater hos Napoli-træner Antonio Conte.

Den italienske træner siges derimod at have udset sig Romelu Lukaku som afløser for Osimhen. Den nigerianske stjerne er desuden på radaren i flere andre klubber, og har fået et prismærke på omtrent 750 millioner kroner.

Læs også

Derfor må Mbappe ikke køre i den BMW, han har fået af Real Madrid

Frustreret Rasmus Højlund taler ud: "Det er sur røv"

2024-07-02T09:02:44Z dg43tfdfdgfd