NU MELDES DER ENDELIG UD: JONAS VINGEGAARD SKAL IKKE MED

Så blev der endelig meldt ud.

Det danske OL-hold i landevejscykling er nu fuldendt, og der er ikke fundet en plads til Jonas Vingegaard. I stedet er det Mikkel Norsgaard Bjerg, der er hjælperytter for Tadej Pogacar hos UAE Team Emirates, der har fået den sidste plads på holdet.

I en pressemeddelelse oplyser Danmarks Idrætsforbund og Danmarks Cykle Union, at Bjerg er den fjerde og sidste rytter, der er blevet udtaget til holdet.

Læs også

Nu er det bekræftet: Jonas Vingegaard stiller ikke til start

Han kommer til at få selskab af tre andre prominente cykelryttere i form af Mads Pedersen, Mattias Skjelmose og Michael Mørkøv. De skal i fællesskab forsøge at hente OL-medaljer med hjem til Danmark.

I pressemeddelelsen lyder det også, at Bjerg sammen med Skjelmose er blevet udset til at køre enkeltstart. Han fortæller selv, at han er 'utrolig stolt' over udtagelsen. Det er nemlig første gang i hans karriere, at han skal med til OL.

"Jeg er gået 'all-in' på at komme med. Siden december har jeg kun været hjemme i 14 dage, og ellers har jeg bare kørt løb og været på træningslejre," siger han i pressemeddelelsen

"Jeg valgte at køre Giro d'Italia og springer Tour de France over, for at kunne være helt klar til OL. Derfor er jeg også virkelig lettet over at blive udtaget."

I maj var han med til at hjælpe Tadej Pogacar med at sikre den samlede sejr i Giro d'Italia. Det formåede den slovenske stjerne at gøre på suveræn manér, men han har naturligvis også Bjerg og sine andre hjælpere at takke for dette.

Under OL kommer han til at fungere som hjælperytter for Mads Pedersen, der på forhånd er blevet udpeget som kaptajn for det danske hold.

"Jeg er hjælperytter til daglig og har specialiseret mig i netop det. Jeg ved, at jeg kan gøre en forskel for holdet," siger Bjerg, der også understreger, at de danske ryttere er 'klar til at køre med om medaljerne i Paris'.

Læs også

Jonas Vingegaards træner med opsigtsvækkende melding

Jonas Vingegaards holdkammerat så det uhyggelige styrt live: Nu sætter han ord på

2024-06-01T10:26:32Z dg43tfdfdgfd