TRæNER MED NY MELDING OM JONAS VINGEGAARDS TOUR DE FRANCE-DELTAGELSE

Der har været stor tvivl om, hvorvidt Jonas Vingegaard bliver klar til Tour de France. Selvom mange er ivrige efter at få mere at vide, er Team Visma - Lease a Bike og den 27-årige dansker endnu ikke klar til at melde noget ud.

Den store tvivl er naturligvis opstået på baggrund af, at Vingegaard var ude for et slemt styrt under Baskerlandet Rundt. Det endte med at koste ham flere alvorlige skader, hvorfor han var indlagt i næsten to uger.

Læs også

Du gætter det aldrig: Jonas Vingegaards yndlingsfag i skolen var...

Pressemeddelelse udsendt: Her meldes der ud om Jonas Vingegaard

Hans træner, Tim Heemskerk, har i et interview med B.T. givet en opdatering på danskerens tilstand. Her slår han fast, at han endnu ikke er tilbage i topform.

Derfor vurderer han også, at 'det er fifty-fifty', om han når at blive klar. Hvis man som dansk cykelfan krydser alt, hvad der kan krydses, er man nødt til at væbne sig med lidt mere tålmodighed.

"Jonas har brug for endnu et par gode træningsuger, før vi kan sige, at han er tilbage til det niveau, han plejer at have inden Touren. Der er stadig noget kondition, der skal indhentes," siger Heemskerk til B.T. ifølge Ritzau.

Selvom der stadig er tvivl om, hvorvidt Vingegaard når at blive klar til Tour de France, står én ting dog klart. Han når nemlig at blive klar til at være en del af den kommende højdetræningslejr i Tignes, som Team Visma - Lease a Bike arrangerer kort inden Tour de France.

Hvis Vingegaard skal kunne forsvare sin titel i Tour de France i år, skal han være klar til at stille til start den 29. juni, hvor løbet begynder i italienske Firenze.

Selvom han har fået en meget hård optakt til den franske Grand Tour, er der stadig gode chancer for Vingegaard. Det mener Tadej Pogacar i hvert fald, da han peger på danskeren som favorit til at vinde for tredje gang i træk.

Læs også

Tadej Pogacar afslører vanvittig plan: "Men der var ikke mere tid"

Fanget på kamera: Eksklusiv Jonas Vingegaaard-video vækker opsigt

2024-06-10T11:59:12Z dg43tfdfdgfd