TRIST MEDDELELSE: KEVIN MAGNUSSEN VINKER FARVEL

En æra er forbi.

Den danske racerstjerne Kevin Magnussen har netop annonceret sin afsked med Haas-teamet ved udgangen af denne sæson.

Nyheden blev delt på Magnussens Instagram-profil og har skabt bølger i motorsportsverdenen.

"Jeg forlader Haas ved udgangen af denne sæson. Det har været en utrolig rejse, og syv sæsoner fyldt med både op- og nedture og mange store øjeblikke og fantastiske minder," skrev Magnussen.

"Jeg vil gerne takke alle i teamet. Jeg er velsignet over at have kørt for sådan et fantastisk team af mennesker. Især vil jeg gerne takke Gene Haas for hans tro på mig og især for at bringe mig tilbage til Formel 1 i 2022."

Læs også

Red Bull er i dialog med afløser for Sergio Perez

Ny melding om Nico Hülkenberg vækker opsigt

Nye folk i dragterne

Med Magnussens afsked ser Haas-teamet mod fremtiden med nye ansigter.

Holdkammeraten Nico Hülkenberg skifter næste år til Sauber-Audi, mens den 19-årige britiske Ferrari-junior Oliver Bearman er blevet annonceret som en del af Haas.

Magnussen har kørt 135 af sine foreløbigt 175 Formel 1-grandprixer for Haas-teamet. Det amerikanske team debuterede i 2016, og det har kun deltaget i F1 i to sæsoner uden en dansk pilot i cockpittet.

Selvom afskeden er nært forestående, har Magnussen og Haas stadig en halv sæson sammen.

Det er ikke utænkeligt, at dette kan bliver teamets næstbedste sæson nogensinde, hvilket vil være en passende afslutning på Magnussens tid hos dem.

Du kan læse danskerens afskedsopslag her.

Læs også

Nærmer sig nyt hold: Adrian Newey har holdt møde med holdejer

Fernando Alonso melder ud: Her er forskellen på den ældre og yngre generation

2024-07-18T08:29:08Z dg43tfdfdgfd